Inside the creative mind of — Céline Hallas

Fotograf og farveconnaisseur, Céline Hallas, bor sammen med sin mand Daniel, deres to børn Samuel og Sienna samt deres elskede hunde og hamster, Master Yoda, Ziggy Bob and Betty Boop. Familien bor i en gammel, skæv lejlighed fra 1840. I dette interview får du et kig ind i Célines kreative verden.

Det skal være en leg at arbejde med farver

Céline beskriver sit hjem som et struktureret hurlumhejhus. Selv med et væld af farver og forskellige stilarter blandet sammen formår Céline at holde det på et niveau, hvor de mange indtryk fremstår harmoniske og komplementerer hinanden. Da Céline bliver spurgt til, hvordan hun bruger farver i sit hjem, svarer hun uden tøven: "Meget intuitivt!". Hun har sjældent en plan for det endelige resultat; for Céline handler det lige så meget om den kreative proces.

Det er ikke fordi, jeg ikke planlægger og undersøger mine kreative processer – jeg sørger blot altid for at give plads til leg
Céline Hallas

De tre Montana favoritter

Vi bad Céline vælge tre af sine yndlingsfarver fra vores farvepalette – nuancer, hun syntes afspejlede hendes personlighed og visuelle identitet. Hun endte med Oregano, Hokkaido og Pomelo.

Oregano tiltalte Céline på grund af sin jordnære og genkendelige udstråling. Den dybe, varme blanding af brune og grønne toner rummer en diskret kompleksitet og giver en rolig karakter, der spiller godt sammen med de mange farver i hendes hjem.

I kontrast giver Hokkaido energi. Dens rige kombination af orange, brun og rød tilfører varme og livlighed – med et strejf af efterår, der passer til enhver stemning. Céline følte, at denne nuance afspejlede hendes dynamiske og kreative side.

Som tredje farve valgte Céline Pomelo, fordi den føles som et frisk pust – og hun håber, at hendes brug af farver og visuelle identitet opleves på samme måde.

139 Oregano
Matt Micro Structure
162 Hokkaido
Velvet Smooth
140 Pomelo
Matt Micro Structure

Af de mange nuancer i Montanas palette er Iris noget helt særligt

Céline Hallas

Farver betyder alt

Når vi spørger til, hvordan en farverig indretning påvirker Célines humør, indrømmer hun, at hun er meget farvesensitiv, og at hun trives dårligt, hvis hun er omgivet af farver, der i hendes øjne er forkerte. Engang gik det så vidt, at hun måtte male datterens værelse om, da den valgte røde farve havde for meget blå i sig. Céline kunne ganske enkelt ikke abstrahere fra det.

Til gengæld kan den rigtige farve gøre det helt modsatte; Céline elsker f.eks. farven Green Blue fra Farrow and Ball, og hun har brugt den i flere rum i lejligheden. Céline har det på samme måde med Montana farven Iris; "Af de mange nuancer der findes, er den noget særligt". 

Er du vild med Célines stil? Find mere inspiration på Instagram. Følg @celinehallas her.

Célines råd – start i det små

Vil du indrette dit hjem som Céline? Hendes råd er at starte i det små. Hvis du allerede har nogle hvide Montana-moduler, kan du begynde at blande dem med et par farvede moduler. Du vil hurtigt se, hvordan det skaber et helt nyt udtryk.

Hvis du vil tilføre farve til væggene, kan du opnå et flot resultat ved at vælge samme farve til både vægge og møbler – men prøv at bruge farven i flere nuancer. Det giver et mere harmonisk og roligt udtryk.

Montanas farver

Relaterede artikler
  • Inside the creative mind of – Tekla Evelina Severin

    Tekla indretter sit hjem med så mange farver som muligt; vægge, kunst, møbler, objekter, blomster, tæpper og tøj. Læs med for et kig ind i Teklas kreative verden.

  • Inside the creative mind of – Cathrine de Lichtenberg

    Farverigt interiør gør Cathrine glad helt ned i maven. Læs med for et kig ind i Cathrines kreative verden.

  • Inside the creative of – Sarah Gottschalk

    Når Sarah beskriver sit hjem, bruger hun ord som varmt, indbydende, hyggeligt og fuld af skatte. Der er en harmoni i, hvordan tingene går op i en højere enhed – selv når de overrasker. Læs med for et kig ind i Sarahs kreative verden.